Loading...
Historien bag 2017-07-14T16:48:29+00:00

Historien bag

ET BADEHOTEL BYGGET AF KÆRLIGHED TIL BYEN

Tankerne om Strandhotellet opstod i 2014, og 3 år senere åbnede vi d. 1. juli 2017.

Hotellet ejes af ægteparret Marie Louise og Steffen Ebdrup, som er bosat i Aarhus, men som har en stor kærlighed for Blokhus og Nordjylland.

Med et ønske om at skabe et hotel med respekt for placeringen var der én mulighed, og det var at bygge et eksklusivt badehotel. Jørgen Ussing fra UBN arkitekter har skabt en klassisk bygning, som smelter ind i Blokhus’ smukke arkitektur og natur. Bygningen har referencer tilbage til 1920’ernes og 1930’ernes danske badehoteller og rummer de faciliteter, som forventes af et eksklusivt hotel i 2017.

Oprindeligt var Strandhotellet tegnet med 10 værelser, men behovet for flere værelser var der, og resultatet blev 38 dejlige dobbeltværelser og en lejlighed i den historiske Kancelligård.

Vi ønsker, at Strandhotellet bliver en attraktiv destination for alle året rundt med restaurant, orangeri, kursuspavillon, wellness, fitness og lounge.

Blokhus

Strandhotellet er beliggende i hjertet af Blokhus. Byen er i dag en levende ferieby, som har udviklet sig til at være en af Vestkystens perler. Siden midten af 1800-tallet har Blokhus været en turistattraktion, hvor danske sommergæster strømmede til for at opleve den friske Vesterhavsluft.

I dag er byen stadigvæk et eftertragtet feriemål på alle årstider, hvor Blokhus’ naturskønne landskaber samler mennesker fra både nær og fjern. Blokhus er en by, som langsomt har ændret sig fra en kendt skude- og handelsplads til at være centrum for en af Nordjyllands mest charmerende feriedestinationer.

Morgenkåber hører til på et badehotel
Badehus på Blokhus Strand
Fisk og skaldyr i restauranten

LAD DIG FORKÆLE VED VESTERHAVET

Ophold der frister

Nyhedsbrev!

Få del i alle de gode historier og tilbud…

Ja, tak

Strandhotellet Blokhus – Sønder i By 2 – 9492 Blokhus   |   Tlf. +45 70 26 00 15   |   info@strandhotellet-blokhus.dk