Jazz ophold
JAZZ-TAKTER SÅ DET BASKER
OBS: Grundet restriktioner ifm. Covid-19 er alle jazz-koncerter i 2020 (hermed også muligheden for jazz-ophold) aflyst.
Jazz-weekend på Strandhotellet og Futten.
Hele 11 jazz-koncerter byder Strandhotel-familiens ældste overhoved ”Restaurant Futten” på i dette år. Bestil 2 overnatninger på Strandhotellet, så inviterer vi til frokost og jazz på Futtten.
Du får:
* 2 overnatninger i delt dobbeltværelser inkl. morgenbuffet og adgang til wellness
* Lørdag stor frokostbuffet på Futten med jazz
* Bliver I en ekstra nat, får I eftermiddagskaffe og kage med i opholdet
Pris lørdag-mandag: fra 1.225,- pr. person
Pris fredag-søndag: fra 1.498,- pr. person
Bestil overnatning og jazz på tlf. 70 26 00 15 eller info@strandhotellet-blokhus.dk
Bemærk venligst der er et begrænset antal pladser.
Advokatens jazz-band
På Futten er der solgt brændevin i 258 år, men der findes andre langvarige relationer end Spritfabrikkerne.
Blandt andet kan nævnes det velkendte Advokatens Jazz Band som har spillet New Orleans jazz på Futten i mere end 20 år, og denne tradition videreføres selvfølgelig også i 2020.
Klarinetten Skaarup vil som en anden Victor Borge gribe enhver situation med humoristiske kommentarer. Trombonen Larsen vil genfortælle Krogens vittigheder fra Hjørring Sygehus. Så ingen er i tvivl om, at vi er i Vendsyssel. Indimellem vil det rutinerede orkester spille alle de gode New Orleans klassikere suppleret med melodier, der er tilpasset dagens publikum.
Futten serverer den store frokostbuffet, og Futtens slankeste tjenere (og her taler vi ikke om krofatter Thomas) vil sikre, at man aldrig tygger med tørre gummer. Ingen skal vente på en kold fadøl og en iskold brændevin.
Alt sammen er med til at sætte den helt rette stemning for en gennemført lørdags-jazz-oplevelse.
Jazz datoer
OBS: Grundet restriktioner ifm. Covid-19 er alle jazz-koncerter i 2020 (hermed også muligheden for jazz-ophold) aflyst.