Strandhotellet søger kokke
Strandhotellet Blokhus søger kokke til at indgå i vores dynamiske team som består af flere forskellige afdelinger. Vi søger derfor personer som trives i et hus med mange funktioner, hvor der ligeledes kan opstå mange forskellige arbejdsopgaver.
Din primære rolle vil selvfølgelig være at indgå i vores kompetente køkken-team
Du vil derfor få et stort ansvar for det praktiske arbejde og den daglige drift i køkkenet, og din fornemmeste opgave vil være at levere spiseoplevelser i høj klasse til vores skønne gæster.
Vi søger både kokke til hotellets ”Restaurant Blå” samt vores mere uformelle Brasserie ”Strandingskroen”
Vi forventer, at du:
- Er uddannet kok
- Er struktureret, ansvarsbevidst og mødestabil
- Kan komme til og fra Blokhus på alle tider af døgnet (vi kan muligvis godt stille en seng til rådig på lange og travle dage).
- Fungerer godt i et travlt, ungt og dynamisk team.
- Er omstillingsparat, da vi ofte får gode ideer, og elsker at prøve dem af.
Til gengæld kan vi tilbyde:
- Fuldtidsjob eller timeansættelse i en spændende forretning i rivende udvikling.
- Attraktiv løn samt ordnede forhold.
- Medbestemmelse på arbejdsopgaver og egne vagter.
- En skøn arbejdsplads med de bedste kollegaer man kan tænke sig.
Du ansøger ved at sende en kort beskrivelse af dig selv samt evt. CV til:
Tkj@strandhotellet-blokhus.dk , att. Tina Kråkvik Johansen
Vi afholder dog løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet de rigtige medarbejdere, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!