Forårs-ophold (corona-venligt)

TRÆNGER DU TIL ET AFBRÆK FRA HJEMMESKOLE, HJEMMEKONTOR MM.?

I Blokhus på Strandhotellet er der højt til himlen, blot et stenkast fra det brusende Vesterhav, den frodige plantage, den velbesøgte GateWay med naturlegeplads samt Blokhus’ mange spændende butikker.

Strandhotellet har som altid åbent for overnattende gæster, og vi tilbyder i perioden fra d. 1. marts til og med d. 5. maj et samsurium af skarpe overnatningspriser samt kvalitetsbevidst Take-Away fra vores dygtige køkkenteam.

I ovenstående periode tilbydes følgende overnatningspriser for to personer i delt Classic-dobbeltværelse:
Søndag til torsdag: 1.095 kr.
Fredag og lørdag: 1.395 kr.
Påskedagene (28. marts til og med 4. april): 1.395 – 1.495 kr.
Prisen er inkl. morgenmad og fri minibar på værelset.

Til frokost og aften har vores køkkenchef sammensat et spændende menukort, med retter lavet fra bunden med afsæt i lokale og sæsonbetonede råvarer.
Se vores Take-Away-kort her !
Vores Take-Away kan både bestilles af overnattende og udefrakommende gæster. De overnattende gæster afhenter maden i vores restaurant, hvorefter det nydes på eget værelse.
På alle vores værelser står der spisebord og stole til formålet.

Nogle hoteller tilbyder i øjeblikket In-Room-Dining med servering af flere retter på værelset. Vi gør venligst opmærksom på, at ovenstående koncept er mere uformelt, selvfølgelig fortsat med lækker mad i luksuøse rammer, dog med et større omfang af selvbetjening.

Læs mere om vores forholdsregler i forbindelse med håndtering af Covid-19 her !
Vi gør venligst opmærksom på at vores wellness-afdeling desværre er midlertidig lukket. Dette er der taget højde for i prissætningerne.

 

Book dit ophold ved at kontakte vores reception her !